11. oktober 2021
(Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom)
Justitsministeriet har ved mail af 10. september 2021 anmodet om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvokaters (LFFA) eventuelle bemærkninger til ovennævnte høring.
Høringen har været drøftet på et møde i LFFA’s bestyrelse.
Ad 1, 2 og 8 – Nye bestemmelser i retsplejelovens § 748 a, § 748 b og § 854
I forhold til lovslagets bestemmelser omkring øget anvendelse af telekommunikation med billede skal LFFA udtale sig imod, at nuværende adgang hertil udvides.
LFFA henviser til hensynene bag og væsentligheden af det grundlæggende ”bevisumiddelbarhedsprincip”, herunder retsplejelovens § 748, stk. 1, hvorefter en sigtet i udgangspunktet er berettiget til at overvære alle retsmøder. LFFA finder, at dette udgangspunkt er helt centralt i forhold til den bedømmelse, som retten skal foretage – herunder i forhold til bedømmelsen af tiltaltes troværdighed. LFFA finder også, at dette udgangspunkt er centralt i forhold til den tiltaltes og hele samfundets oplevelse og forståelse af den proces, der foregår, og som man som tiltalt er hel central part i.
LFFA finder det herved stærkt bekymrende, at kravet i de nugældende § 748 a, stk. 1 og § 748 b, stk. 1 omkring, at den sigtedes fravær alene kan tillades, hvor tilstedeværelse ikke er nødvendig, ikke indgår i formuleringer af de foreslåede bestemmelser.
Forslaget synes således at lægge op til, at sigtede, der er undvigelsestruede, også kan fremstilles via telekommunikation, selvom den sigtedes tilstedeværelse i retten må antages at være nødvendig/relevant. Det fremgår således direkte af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at retten vil kunne træffe bestemmelse om deltagelse via telekommunikation, også hvor sigtede ønsker at være personligt til stede, og endog uanset en manglende personlig deltagelse i retsmødet ikke kan siges at være ubetænkelig.
Der ses intet anført i bemærkningerne omkring, hvorledes denne betænkelighed ved den manglende fysiske fremstilling i retten kan være forenelig med EMRK art. 6 omkring en retfærdig rettergang – endsige konsekvenser af evt. sådan konflikt med EMRK art. 6.
I bemærkningerne lægges der desuden op til, at en sigtet allerede ved at være fængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 er at bedømme som ”undvigelsestruet”. LFFA finder, at der på ingen måde er belæg for en sådan konklusion. LFFA bemærker i den forbindelse, at en række varetægtsarrestanter fængsles efter § 762, stk. 1, nr. 1 alene med begrundelse, at de ingen eller kun begrænset tilknytning har til Danmark.
Særligt § 854
I forhold til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 854 er kravet omkring ubetænkelighed bibeholdt.
Forslaget indebærer imidlertid, at retten kan træffe bestemmelse om deltagelse via telekommunikation, selv om der bliver spørgsmål om fængsel i længere tid end 1 år.
LFFA skal udtale sig imod den foreslåede bestemmelse, idet den synes ganske vidtgående ved i udgangspunktet at kunne finde anvendelse i alle sager, såfremt retten finder det ubetænkeligt. LFFA henviser til, at det må anses som en helt grundlæggende rettighed som tiltalt i en straffesag, at tiltalte har ret til at overvære hele hovedforhandlingen ved fysisk fremmøde, jf. ovenfor omkring bevisumiddelbarhedsprincippet.
Sammenfatning – udvidet adgang til deltagelse via telekommunikation.
LFFA finder sammenfattende, at den foreslåede ordning, hvorefter fremstilling kan ske via telekommunikation grundet undragelsesrisiko, er udtryk for en yderst betænkelig nedprioritering af en fundamental og grundlæggende retssikkerhed, der vil risikere at kunne indebære, at en række tiltalte, alene fordi de er fængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, risikerer at ”opleve” en retsproces fra fængsling til dom uden anden fysisk tilstedeværelse i retten end ved grundlovsforhøret.
Ad 3, 4, 5 og 6 – Nye bestemmelser i retsplejelovens § 771 og § 772
Besøgskontrol pga. undvigelsesrisiko
Varetægtsfængsling med brev- og besøgskontrol finder med de gældende regler i udgangspunktet alene anvendelse, når sigtede er varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsrisiko).
Med den foreslåede ordning vil politiet ligeledes kunne indføre brev- og besøgskontrol, såfremt den sigtede er varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.
Det er ganske indgribende at være varetægtsfængslet med brev- og besøgskontrol.
LFFA finder det betænkeligt at indføre en generel adgang til for politiet til egenhændigt at indføre brev- og besøgskontrol ved fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1 nr. 1.
Der henvises til, at lovforslaget bygger på to konkrete sager omkring fangeflugt. Pågældende sås ikke fængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1 nr. 1. På denne baggrund fremstår den foreslåede ordning ikke proportional herunder i forhold til, at varetægtsfængsling med brev- og besøgskontrol er ganske indgribende i forhold til retten til og respekt for privat- og familieliv, jf. EMRK art. 8.
Udvidet adgang for besøgskontrol for ”ikke banderelateredes” besøg til ”ledende banderelaterede”
LFFA anser bestemmelsen omkring kontrol ved ”ikke banderelaterede” personers besøg hos ”ledende banderelaterede” som en form for ekstrastraf.
Da forslaget ikke ses at være begrundet i efterforskningsmæssige hensyn, synes indgrebet derved absolut primært pønalt og uproportionalt i forhold til retten til og respekt for privat- og familieliv, jf. EMRK art. 8.
Straffuldbyrdelsesloven§ 65 a, stk. 2 - Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om, at en indsat i institutionen i en periode på op til 4 uger kan ilægges håndjern ved ophold uden for cellen
Håndjern må ikke anvendes, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
LFFA finder, at en adgang til at træffe beslutning om iførelse af håndjern i op til 4 uger er et meget voldsomt indgreb, som har en sådan frihedsindskrænkende karakter, at det ikke bør kunne sanktioneres egenhændigt af Kriminalforsorgen.
LFFA bemærker endvidere, at den foreslåede ordning lægger op til, at også personer, der ikke selv har optrådt voldeligt overfor personalet, kan iføres håndjern op til 4 uger, alene begrundet i, at den pågældende har en relation til andre, der måtte have optrådt voldeligt.
Dertil kommer, at adgangen for Kriminalforsorgen til sådan ”sanktionering” synes at kunne finde anvendelse ved dårlig opførsel, uagtet om adfærden er omfattet af nogen bestemmelse i straffeloven som fx straffelovens § 244 eller § 266.
Forslaget er herved meget vidtgående og vil kunne udgøre og opfattes som en form for kollektiv ekstrastraf, endog uden, at der i bemærkningerne ses anført nogen nærmere begrundelse for perioden på op til 4 uger.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om ændring af straffeloven
/Default.aspx?ID=1052&newsid=17369&Action=1&M=NewsV2&PID=5790