11. september 2019
Retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3
Advokat A, der havde kontor i København, blev af Retten i Sønderborg beskikket som forsvarer for T. A havde holdt et møde med T, der var varetægtsfængslet og indsat i Vestre Fængsel. A anmodede bl.a. om, at han blev tilkendt godtgørelse for rejsetiden og øvrige transportomkostninger i forbindelse med hovedforhandlingen, idet disse udgifter ikke oversteg det, som ville tilkomme en lokal beskikket forsvarer i anledning af et arrestbesøg. Landsretten anførte, at det følger af retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3, at A - medmindre retten havde bestemt andet - ikke var berettiget til godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en lokal advokat ville være berettiget til. Rejseudgifterne inklusive vederlag for rejsetid i forbindelse med et arrestbesøg i Vestre Fængsel ville for en advokat med kontor i Sønderborg svare til de rejseudgifter, som A havde opgjort i forbindelse med sin deltagelse i hovedforhandlingen. Rejseudgifterne i forbindelse med A's varetagelse af hvervet som forsvarer oversteg således ikke de samlede forsvarerudgifter, hvis hvervet havde været varetaget af en lokal advokat. A skulle derfor have godtgjort sine rejseudgifter med rejsetid, kørselsgodtgørelse og udlæg til brobizz. (Da afgørelsen bringes i UfR 2019.3173V er afgørelsen ikke indsat nedenfor.)
V.L.K. 7. juni 2019 i kære 3. afd. S-0996-19
9/2019 - Salær – Rejseforbehold
/Default.aspx?ID=1064&newsid=17323&PID=5798&M=NewsV2&Action=1