11. september 2019
Straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a
T, der er norsk statsborger, blev idømt 4 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved den 13. marts 2018 ca. kl. 14 og kort tid forud herfor i skure til sit kolonihavehus uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have opbevaret en række skydevåben og genstande, der fremtræder som skydevåben, og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, og dele, der er konstrueret til montering af skydevåben. De nævnte våben og våbendele omfatter bl.a. en halvautomatisk pistol med tilhørende ammunition. T blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, ved uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder i de nævnte skure til sit kolonihavehus tillige at være i besiddelse af en række eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade. Efter artikel 28, stk. 3, litra a, i EU-opholdsdirektivet, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft opholdt i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. Uagtet at tiltalte er idømt en længere fængselsstraf, fandt retten henset til karakten af den lovovertrædelse, som tiltalte er dømt for sammenholdt med tiltaltes personlige forhold i øvrigt, herunder at tiltalte ikke er straffet siden 2006, at en udvisning af tiltalte ikke er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. Da en udvisning af tiltalte derfor vil være i strid med EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, blev tiltalte frifundet for udvisningspåstanden.
Dom afsagt den 4. juli 2019 af Østre Landsrets 19. afdeling
Udskrift af dombogen fra Retten på Frederiksberg:
”DOM
afsagt den 30. april 2019
Rettens nr. 10235/2018
Politiets nr. AOK 0100-71296-00004-18
Anklagemyndigheden mod T
cpr-nummer XXXX69-XXXX
…
…
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 831.
Retsmødebegæring er modtaget den 30. november 2018
T er tiltalt for
1.
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 9, ved den 13. marts 2018 ca. kl. 14.00 og kort tid forud herfor på adressen X i København, uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af følgende skydevåben og genstande, der fremtræder som skydevåben, og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil og dele, der er specielt konstrueret til montering på skydevåben:
- 1 ikke-funktionsdygtig halvautomatisk belgisk pistol i kaliber 9x19 mm.,
- 1 ikke-funktionsdygtig halvautomatisk tysk pistol i kaliber .22 L.R.,
- 1 halvautomatisk pistol af mærket Walther TPH,
- 1 ikke-funktionsdygtig fransk riffel med serienr. 85249,
- 1 ikke-funktionsdygtig italiensk riffel,
- 1 dansk riffel med serienr. 10528,
- 2 baskyler,
- 2 låse til riffel,
- 1 lyddæmper, og
- 43.518 stk. ammunition, herunder hagl-, riffel- og pistolpatroner.
1a.
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, ved den 13. marts 2018 ca. kl. 14.00 og kort tid forud herfor på adressen X i København, uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af følgende eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade:
- 3 stk. 200 grams legemer med gevind af trotyl,
- 2 stk. 200 grams legemer uden gevind af trotyl,
- 1 stk. 500 grams legeme af trotyl,
- 1 stk. 500 grams legeme af formbart pentrit og olie,
- 1 klump på cirka 200 gram af formbart pentrit og olie,
- 1 defekt el-detonator,
- 3,3 kg. sprængsnor delvist af pentrit,
- 10 stk. el-tændsnorstændere og 23 meter tændsnor,
- 4 stk. boosterpinde af pentrit,
- 5 kanonslag,
- 1 ældre røgbombe,
- en ukendt mængde ammunition, herunder sort krudt og røgsvagt krudt, og
- adskillige kemikalier der er egnede til at fremstille eksplosivstofferne blyazid, nitroglycerin, PLX, dithekite, ANFO og knaldsats.
2.
overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, ved den 13. marts 2018 ca. kl. 14.00 og kort tid forud herfor på adressen X København, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en slangebøsse.
3.
ulovlig omgang med hittegods efter straffelovens § 277, ved den 13. marts 2018 ca. kl. 14.00 og kort tid forud herfor på adressen X i København, at have været i besiddelse af to tasker indeholdende personlige papirer tilhørende og udstedt til henholdsvis X og X og et sæt uafmeldte nummerplader med registreringsnummer X.
4.
(frafaldet)
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselstraf på mindst 4 år.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres:
…
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 8, og § 32, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4 og 5, udvises af Danmark med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum, subsidiært et indrejseforbud af et kortere varighed.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte har protesteret mod udvisningspåstanden.
Oplysningerne i sagen
Tiltalte har afgivet forklaring i overensstemmelse med sin tilståelse.
Forklaringen fremgår af retsbogen.
Der er under sagen dokumenteret udtalelse af 27. juni 2018 fra Ammunitionsrydningstjenesten, hvoraf blandt andet fremgår:
".... Farlighed
En samlet sprængning af 2,2 kg sprængstof i skuret vil jævnfør militære sikkerhedsbestemmelser kræve 600 meters sikkerhedsafstand. For at detonere samlet er det nødvendigt at legemerne var opbevaret samlet, og blev antændt af den fundne detonator. Dette ville kunne ske enten ved normal antændelse af detonatoren (med tændsnor), eller ved at detonatoren blev tændt af en brand, og detonatoren samtidig har fysisk kontakt til sprængstoffet. Såfremt der ikke har været fysisk kontakt imellem sprængstoflegemerne vurderes usandsynligt at der kunne ske en samtidig antændelse.
I tilfælde af brand kan sprængstof som ovenfor anført deflagere (delvis eksplosion).
Da deflageringen sker som følge af, at en brand i sprængstoffet stiger i hastighed og overgår til eksplosion, vil sandsynligheden for at dette sker være større jo mere af sprængstoffet, der var samlet på et sted, ligesom en overtændt brand hurtigere ville forårsage dette.
Da de faste legemer af trotyl har en meget høj deflagrationstemeperatur på 475 grader, vurderes det mindre sandsynligt at 200 grams legemer ville kunne deflagrere enkeltvis. Det formbare springstof har deflagrationstemperatur på 215 grader, hvorfor det vurderes sandsynligt at en brand i skuret ville kunne forårsage en delvis eksplosion af vurderet 2550 % af sprængstoffet. En sprængning af 50 - 250 gram sprængstof i skuret ville ifølge militære sikkerhedsbestemmelser kræve 275 meters sikkerhedsafstand.
Det skal bemærkes at opbevaringen af sprængstof og krudt, vurderet ud fra de tilgængelige billeder og beskrivelser, har været groft uforsvarligt, og på ingen måde har overholdt bestemmelserne for opbevaring af sprængstof, herunder var der opbevaret mere end man kan få tilladelse til, det var ikke opbevaret i et godkendt, brandsikkert skab ligesom der ingen afmærkning var. Det sammenholdt med den tilsyneladende tilstedeværelser af store mængder brændbart materiale, herunder brandnærende, vurderes at gøre risikoen for uheld større, herunder ville indsatspersonel i tilfælde af en brand ikke være vidende om det farlige indhold, og ville dermed ikke kunne iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Det vurderes ikke sandsynligt at en detonation af sprængstoffet ville have medført en direkte samtidig eksplosion af gasflaskerne, idet disse ud fra beskrivelsen vurderes at have stået for langt væk fra sprængstoffet.
..."
Af analyserapport af 13. april 2018 udarbejdet af Beredskabsstyrelsen vedrørende analyse af kemikalier fra haveforening i X fremgår, at der i seks prøver udtaget i forbindelse med ransagning af tiltaltes havehus er identificeret stofferne kaliumperchlorat, diesel, aluminiumspulver, ammoniumnitrat, naturgummi/harpiks og kviksølviodid.
Det fremgår af vurdering af 24. maj 2018 udarbejdet af Beredskabsstyrelsen vedrørende kemikalier fra X - udregning af NEM (nettoeksplosivstofmængden), at der af nogle af de kemikalier, som er fundet i tiltaltes havehus, vil kunne fremstilles både primære, sekundære og tertiære eksplosivstoffer samt pyrotekniske satser i form af 2.700 g blyazid, 2.860 g nitroglycerin, 2.850 g PLX, 25.000 g dithekite, 21.000 g ANFO og 6.214 g knaldsats. Det fremgår af vurderingen endvidere, at det fundne kemikalie picrinsyre i sig selv er klassificeret som et eksplosivstof. Det fremgår endelig af erklæringen, at en del af de kemikalier, der ikke har relation til fremstilling af eksplosivstoffer, vil kunne bidrage til fare, f.eks. i forbindelse med en brand.
Personlige oplysninger
Udlændingestyrelsen har den 13. november 2018 afgivet en udtalelse vedrørende spørgsmålet om udvisning af T. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
"...
T blev den 18. februar 1969 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). ...
T har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 49 år.
Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.
Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i mere end de seneste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte frist fratrækkes.
...
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvist, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolenes praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse udgør en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.
Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EUreglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EUreglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 39 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i kopi.
Vi skal særligt gøre opmærksom på § 39, stk. 3, hvoraf fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4-6 års varighed sammenholdt med EUreglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, § 22, nr. 2, § 22, nr. 3 og § 22, nr. 8.
..."
Udlændingestyrelsen har den 12. februar 2019 afgivet en supplerende udtalelse om udvisningsspørgsmålet i sagen mod T, hvoraf blandt andet fremgår følgende:
"...
Anklagemyndigheden har på baggrund af ønske fra forsvarsadvokat A anmodet Udlændingestyrelsen om supplerende at oplyse
- baggrunden for, at T er angivet som norsk statsborger fra 1991
- hvilken nationalitet T havde før han - angiveligt - blev norsk statsborger i 1991, og
- om T- som følge af at han er født i Danmark i 1969 af en norsk mor og en dansk far - har dansk statsborgerskab.
Udlændingestyrelsen kan indledningsvist oplyse, at det nugældende elektroniske cprregister først blev indført pr. 1 oktober 1991. Ajourføringen af det gamle system stoppede 20. september 1991. Såfremt man er født forud for den 20. september, vil registreringsdatoen i CPR således ligge være efter den 20. september 1991, hvor man påbegyndte overførslen til det nye system. T står som registreret i CPR den 23. september 1991.
I forhold til spørgsmålet vedrørende T’s statsborgerskab har Udlændingestyrelsen anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om bidrag til udtalelsen.
Til brug for vurderingen er det lagt til grund, at T er født den 18. februar 1969 af en dansk far og en norsk mor, og at Ts forældre på intet tidspunkt har været gift.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har over for Udlændingestyrelsen oplyst følgende:
På tidspunktet for Ts fødsel erhvervede et barn dansk indfødsret ved fødslen i medfør af § 1 i lovbekendtgørelse nr. 409 af 17. december 1968 om dansk indfødsret, under forudsætning af, at det var "1) ægtebarn, hvis fader er dansk, 2) her i riget født ægtebarn, hvis moder er dansk, såfremt faderen ikke har statsborgerret i noget land, eller såfremt barnet ikke ved fødslen erhverver faderens statsborgerret, eller 3) barn udenfor ægteskab, hvis moder er dansk".
Det fremgår endvidere af § 2 i lovbekendtgørelse nr. 409 af 17. december 1968 om dansk indfødsret, at "har dansk mand og fremmed kvinde børn sammen, inden de indgår ægteskab, erhverver børnene ved forældrenes ægteskab dansk indfødsret, for så vidt de er ugifte og under 18 år".
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at et barn som ikke har erhvervet dansk indfødsret ved fødsel, ved forældrenes indgåelse af ægteskab eller ved adoption kan ansøge om at få dansk indfødsret ved naturalisation eller erklære sig dansk ved statsforvaltningen under forudsætning af, at det opfylder visse betingelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der i ministeriets systemer ikke ses at være nogen tidligere sager vedrørende T.
Ud fra de for ministeriet foreliggende oplysninger er det således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at T ikke har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen og ikke efterfølgende har erhvervet dansk statsborgerskab. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at ministeriet ikke er bekendt med nationaliteten på Ts forældre ud over de oplysninger, som fremgår om disse i CPR.
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er født på Rigshospitalet. Hans far er dansk statsborger, og hans mor er norsk statsborger. Hans forældre har boet sammen i mere end 50 år, og de bor stadig sammen i Danmark. Han har en onkel, som var bosat i Norge, men han døde i januar sidste år. Han har aftjent værnepligt i Norge, fordi han som norsk statsborger havde pligt hertil. Han har boet i Danmark hele sin barndom og gået i skole i Danmark. De sidste 12 år har han arbejdet i Danmark som jord- og betonarbejder. Han har stort set været i arbejde hele sit voksenliv, men han har dog i visse perioder modtaget understøttelse, f.eks. hvis han har været ansat i et firma, som er gået konkurs.
Hans forældre bor i Jylland, og han har stadig kontakt med dem. Han har en datter, der nu er 19 år. Indtil hun blev myndig havde han del i forældremyndigheden. Han har kontakt med sin datter, som bor på Fyn. Hun arbejder for tiden i et X. For tiden taler de mest i telefon sammen, for hun er teenager og har andet at se til, men hun besøgte ham, da han sad varetægtsfængslet. Moderen er dansk.
Han er medlem af en skytteforening, Danmarks Jægerforeningen og forskellige andre foreninger. Han blev for mange år siden kontaktet af Indenrigsministeriet, fordi han har dansk indfødsret, men er norsk statsborger. Han er ikke dansk statsborger, men har indfødsret i Danmark. Reglerne var anderledes dengang, og der blev sondret mellem dansk indfødsret og dansk statsborgerskab.
Han opfatter sig selv som dansk. Da han aftjente sin værnepligt i Norge var han kun 18 år. Han kan godt tale norsk, men ikke perfekt. Da hans onkel i Norge var i live, besøgte han ham ca. en gang om året. Når han var på besøg i Norge, besøgte han også nogle tanter mv., men han boede altid hos sin onkel. Han har også nogle fætre og kusiner i Norge, som han besøgte, men det ikke er ikke nogen, han har en relation til ud over de årlige besøg.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for afgørelsen af denne sag.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 13. marts 2018 til den 14. november 2018.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed er bestyrket af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Retten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 9, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, og straffelovens § 277.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte i sit havehus var i besiddelse af bl.a. et halvautomatisk skydevåben og ammunition, der kan affyres sammen med våbenet. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte i havehuset tillige har opbevaret en betydelig mængde farligt sprængstof på en groft uforsvarlig måde over en længere periode. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte efter det oplyste ikke har tilknytning til bandemiljøet eller organiseret kriminalitet, og at tiltalte efter det oplyste ikke har handlet med hverken våben eller sprængstoffer, eller at våbnene eller sprængstofferne var tiltænkt at skulle overdrages til andre.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Vedrørende spørgsmålet om udvisning
Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at tiltalte er statsborger i Norge, og at han på intet tidspunkt har været statsborger i Danmark. Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 10 år.
Det følger af udlændingelovens § 22, stk. 2, nr. 1, at en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, kan udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel. Det fremgår endvidere af § 22, stk. 1, nr. 8, at en sådan udlænding kan udvises, hvis vedkommende straffes efter bl.a. straffelovens § 192 a og idømmes ubetinget fængsel.
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b. Af § 26 b følger, at udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kun kan udvises i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Spørgsmålet er herefter, om en udvisning af tiltalte, der som statsborger i Norge er omfattet af EU-reglerne, jf. herved udlændingelovens § 2, stk. 3, jf. stk. 1, vil være i strid med EU-opholdsdirektivet.
Efter artikel 28, stk. 3, litra a, i EU-opholdsdirektivet, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft opholdt i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.
Uagtet at tiltalte er idømt en længere fængselsstraf, finder retten henset til karakten af den lovovertrædelse, som tiltalte er dømt for sammenholdt med tiltaltes personlige forhold i øvrigt, herunder at tiltalte ikke er straffet siden 2006, at en udvisning af tiltalte ikke er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. Da en udvisning af tiltalte derfor vil være i strid med EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, frifindes tiltalte for udvisningspåstanden.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres
…”
Østre Landsrets dom:
Afsagt den 4. juli 2019 af Østre Landsrets 19. afdeling
(landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Nikolaj Aarø-Hansen og Martin Nyvang (kst.) med domsmænd).
19. afd. nr. S-1337-19:
Anklagemyndigheden
mod
T
(cpr.nr. XXXX69-XXXX)
(advokat A, beskikket)
Retten på Frederiksbergs dom af 30. april 2019 (10235/2018) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at straffen forhøjes til fængsel i 4 år, og endvidere således at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte har nedlagt påstand om stadfæstelse, herunder således at der ikke sker udvisning.
…
Supplerende oplysninger vedrørende spørgsmålet om udvisning
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 13. marts 2018 til den 14. november 2018 og derefter på ny fra den 23. april 2019.
Tiltalte er tidligere straffet bl.a. ved:
• Københavns Byrets dom af 22. november 1990 med hæfte i 14 dage for trusler, jf. straffelovens § 266 og hærværk, jf. straffelovens § 291, stk. 1.
• Københavns Byrets dom af 29. marts 1994 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bl.a. våbenloven og forsøg på fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252 ved at have besiddet et jagtgevær og have affyret 2 skud med et jagtgevær mod et vindue til en beboelseslejlighed, og for vold, jf. straffelovens § 244.
• Københavns Byrets dom af 9. december 1997 med fængsel i 60 dage for hæleri med hensyn til tyveri vedrørende en riffel, jf. straffelovens § 284, jf. § 276, for overtrædelse af våbenloven ved i 1996 i en skurvogn og et værksted at have været i besiddelse af bl.a. en maskinpistol og en riffel og ammunition samt eksplosivstoffer, for overtrædelse af fyrværkeriloven ved at have fremstillet ikke under 7 kanonslag samt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
• Københavns Byrets dom af 1. februar 2001 med delvis betinget fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 163, for tyveri efter straffelovens § 285, jf. § 276, for overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer ved i 1998 i et værksted at have været i besiddelse af ca. 250 gram krudt, der antændte og hvorved der skete en kraftig eksplosion, der forvoldte skade på værkstedsbygningen, samt for en række tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117, stk. 6. Straffen var til dels en tillægsstraf.
• Retten på Frederiksbergs dom af 7. november 2006 med fængsel i 80 dage for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, og for overtrædelse af våbenloven ved at have været i besiddelse af 2 selvladerpistoler og skarp ammunition.
Udlændingestyrelsen har afgivet en supplerende erklæring af 2. juli 2019. Det fremgår heraf bl.a.:
”T er tidligere straffet for kriminalitet.
Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågældende tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 10 måneder og 29 dage.
…
Opholdsgrundlag og længde
Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
…
Længden af Ts lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 18. februar 1969, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
T har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 49 år og 5 måneder.
…
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 2. november 2018.
Heraf fremgår at T blandt andet har oplyst, at han har en datter på 18 år i Danmark.
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
…
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4-6 års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, § 22, nr. 2, § 22, nr. 3 og § 22, nr. 8.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Om strafudmålingen
Efter karakteren af forholdene og henset til de momenter, som byretten har anført, finder landsretten, at straffen skal forhøjes. Herefter og under hensyn til anklagemyndighedens påstand fastsættes straffen til fængsel i 4 år.
Om udvisningspåstanden
T er dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved den 13. marts 2018 ca. kl. 14 og kort tid forud herfor i skure til sit kolonihavehus uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have opbevaret en række skydevåben og genstande, der fremtræder som skydevåben, og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, og dele, der er konstrueret til montering af skydevåben. De nævnte våben og våbendele omfatter bl.a. en halvautomatisk pistol med tilhørende ammunition. T er endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, ved uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder i de nævnte skure til sit kolonihavehus tillige at være i besiddelse af en række eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade.
Straffen for disse forhold er fastsat til fængsel i 4 år.
Landsretten tiltræder, at der er hjemmel i udlændingelovens § 22, stk. 2, nr. 1, 2, 3 og 8, til at udvise T. Da han er EØS-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b, jf. § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og EU-opholdsbekendtgørelsens § 1 stk. 2. Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU/EØS-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Denne grundbetingelse for at udvise en EU-/EØS-statsborger er efter EU-Domstolens praksis i almindelighed ensbetydende med, at den pågældende person skal anses for at være tilbøjelig til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en trussel af den nævnte karakter, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.), præmis 30.
Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-/EØS-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, således som det er tilfældet for Ts vedkommende, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.
EU-Domstolen har fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til ”ekstraordinære tilfælde”, og at begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig, jf. P.I.-dommen præmis 19 og 20.
Selv om der tilkommer medlemsstaterne en skønsmargin, må adgangen til at gøre undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed fortolkes strengt, jf. præmis 23. Det er i P.I.-dommen fastslået, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”. En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter, hvilket hører under den nationale domstol at efterprøve i den konkrete sag, jf. i det hele præmis 28.
Den kriminalitet, T er dømt for, kan ikke anses for omfattet af TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit. Højesteret har imidlertid i dom af 19. juni 2019 (sag nr. 19/2019) fastslået, at også andre former for kriminalitet, herunder overtrædelse af straffelovens § 192 a, der ikke har karakter af våbenhandel eller organiseret kriminalitet som nævnt i TEUF artikel 83, stk. 1, kan begrunde udvisning efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, idet den vil kunne have en sådan særlig grov karakter, at kriminaliteten er omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”.
T har som nævnt overtrådt straffelovens § 192 a ved at have besiddet skydevåben og eksplosivstoffer i skure til sit kolonihavehus. Efter bevisbedømmelsen og de i øvrigt foreliggende oplysninger må det – som anført af byretten – lægges til grund, at besiddelsen af de nævnte skydevåben og eksplosivstoffer mv. ikke er har fundet sted inden for et kriminelt miljø, eller at våbnene og eksplosivstofferne i øvrigt er anskaffet med henblik på at begå anden form for kriminalitet end den ulovlige våbenbesiddelse. På baggrund af erklæringen fra Ammunitionsrydningstjenesten lægges det endvidere til grund, at besiddelsen af sprængstofferne sammen med store mængder brændbart, og herunder brandnærende materiale, i tilfælde af brand ville have medført en fare for de omkringliggende omgivelser samt for eventuelt brandslukningspersonale.
Uanset at overtrædelserne af straffelovens § 192 a er udtryk for grov kriminalitet, finder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at den nævnte risiko ved lovovertrædelserne var så nærliggende, at de kan anses for at være begået på en måde, som er af særlig grov karakter, og som indebærer en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed. Som følge heraf finder landsretten, at der ikke foreligger et sådant ekstraordinært tilfælde som omhandlet i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, og at det således ikke kan anses for bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise T, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a.
Landsretten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om udvisning også ville være i strid med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led, eller proportionalitetsprincippet i artikel 27 og 28.
Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.”
11/2019 - Ikke udvisning – EØS-statsborger – 4 års fængsel
/Default.aspx?ID=1064&newsid=17325&PID=5798&M=NewsV2&Action=1