Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK

  • Log ind
Espresso
  • Om landsforeningen
  • Presse
  • Høringssvar
  • Links
  • Vejl. salærtakster pr. 01.01.2021

Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (skær­pel­se af straffen for voldtægt), j.nr. 2001-730-0434.

1. oktober 2001

Justitsministeriet
Lovafdelingen                                                                     
Strafferetskontoret

St. Kongensgade
17. september 2001
TR/HMF

Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (skær­pel­se af straffen for voldtægt), j.nr. 2001-730-0434.

Ved skrivelse af 20. august 2001 har Justitsministeriet anmodet Landsforeningen om en udtalelse vedrørende ovennævnte lovforslag.

Efter drøftelse på et bestyrelsesmøde den 14. september 2001 skal Landsforeningen udtale, at man kan tiltræde Advokatrådets høringssvar.

Landsforeningen skal supplerende bemærke, at der under alle omstændigheder ikke bør gennemføres en generel forhøjelse af straffen for voldtægt med ca. 1 år i forhold til det nuværende niveau.

Det er således Landsforeningens opfattelse, at der i givet fald alene kan være grundlag for at overveje en strafskærpelse for de groveste tilfældes vedkommende, herunder sager om gruppevoldtægt. Derimod bør der f.eks. ikke ske en skærpelse for så vidt angår de tilfælde, der ligger på grænsen til, hvad der overhovedet er strafbart som voldtægt. Det samme gælder tilfælde med ringe voldsudøvelse eller ukvalificerede trusler.

Det har i debatten om strafniveauet for voldtægt været fremhævet, at der bør ske en strafskærpelse, således at straffene i højere grad kommer til at svare til straffene i en række andre europæiske lande.

Landsforeningen finder ikke, at dette argument er bæredygtigt. Vi har i Danmark vores egen kulturbaggrund og retsudvikling, og straffen for voldtægt bør derfor afstemmes ikke med strafniveauet i andre lande, men snarere med strafniveauet for andre straffelovsovertrædelser i den danske straffelov.

Det bemærkes i den forbindelse, at der her er tale om et retsområde, hvor grænseoverskridende kriminalitet ikke forekommer.

Med venlig hilsen
Thomas Rørdam

Tilbage

Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (skær­pel­se af straffen for voldtægt), j.nr. 2001-730-0434. /Default.aspx?ID=1052&newsid=5728&Action=1¤tPage=22&M=NewsV2&PID=5790

Kontakt os

Sekretariat:

Advokat Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. 

1463 København K

Tlf. 28 13 64 95

Pt@strafferetsadvokaten.dk

 

 

 

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?