3. februar 2005
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Østergade 16
21. januar 2005
Vedr.: Sagsnr. 2004-730-1030. Høring om Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Justitsministeriet har med skrivelse af den 10. august 2004 anmodet om en udtalelse vedr. ovennævnte betænkning.
Betænkningen har været forelagt bestyrelsen og drøftet ved to bestyrelsesmøder.
Indledningsvis bemærker bestyrelsen, at det fortjener megen ros, at man så grundigt har været gennem problemerne med det grønlandske retsvæsen. Men som betænkningens forfattere har været opmærksomme på, har behovet for en revision også været tiltrængt længe, hvortil kommer, at udvalget blev valgt og kommissoriet fastsat tilbage i 1994.
Der sker jo til stadighed ændringer i området for strafferet og -retspleje i resten af rigsfællesskabet, bl.a. affødt af vore internationale forpligtelser, hvorfor bestyrelsen kan tiltræde, at der nedsættes et permanent råd, der kan sikre den fortsatte revision af den grønlandske kriminal- og retsplejelovgivning samt styrke interessen for forskning i det grønlandske retsvæsen.
Da der indtil nu har været længe mellem de gennemgribende reformer i det grønlandske retsvæsen, er det med de forbedringer, der skal gennemføres nu, vigtigt, at man ikke fastlåser udviklingen på et stade, der ikke er fuldt acceptabelt, men også skuer fremad og gør sig klart, at lovgivningsinitiativer, der stiller krav om en bestemt grad af retssikkerhed, kan være med til, at flere vil fatte interesse for at gøre en karriere i det grønlandske retsvæsen. Det forudsætter naturligvis, at man er villig til at tilbyde passende honorering og arbejdsvilkår.
Bestyrelsen vil herefter kommentere udvalgte dele af den omfattende betænkning.
Kriminalretten
Bestyrelsen har ingen bemærkninger til, at man i den foreslåede modificerede form fastholder et foranstaltningssystem som en slags trappestige, hvor udmålingen fortsat skal bygge på elementer fra både gernings- og gerningsmandsprincippet.
Bestyrelsen har imidlertid noteret sig, at der indtil nu ikke har været udgivet en egentlig domssamling. For at valget af sanktioner ikke skal blive for skønspræget (vilkårligt), foreslås det, at der i forbindelse med den påtænkte reform foranlediges udarbejdet egentlige domssamlinger, hvoraf praksis kan udledes. En juridisk dommer, enten ved Retten i Nuuk eller ved Grønlands Landsret, kunne i givet fald være den koordinerende og udgivende myndighed.
KriminalprocessenI henhold til betænkningen skal forsvarerordningen i det grønlandske retsvæsen i al overvejende grad fortsat være baseret på læge bisiddere i forbindelse med kriminalsagers behandling ved kredsretterne. Uanset at de læge bisiddere fagligt skal opkvalificeres og gennemføre en forsvareruddannelse og autoriseres, er det principielt betænkeligt, at sigtede/tiltalte ikke automatisk har ret til at få beskikket en advokat som forsvarer. Foreningens bestyrelse føler sig ikke tilstrækkelig overbevist om, at den foreslåede ordning ikke vil give problemer i forhold til EMK art. 6.
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på sit afgivne høringssvar af 17. januar d.å. om Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union (KOM (2004) 328 endelig). Det fremgår heraf, at der mellem medlemslandene har været diskussion om, hvorvidt man kan nøjes med at tilbyde anden bistand end advokatbistand. Danmark går i denne forbindelse ind for, at den juridiske bistand skal ydes af advokater. Foreningens bestyrelse støtter dette synspunkt. Kun bistand ydet af uafhængige advokater lever op til de krav, der i givet fald skal være en minimumsgaranti.
Uanset, om der fastsættes regler om efteruddannelse og autorisation, skal de læge bisiddere fortsat have bisidderhvervet som en bibeskæftigelse. Henset til, at kredsdommerne og de som anklagere mødende polititjenestemænd er fuldtidsbeskæftigede inden for det grønlandske retsvæsen, kan det på denne baggrund frygtes, at der sker en skævvridning i processen, således at sagens parter ikke er ligeværdige (equality of arms), hvorved de sigtede/tiltalte ikke får den fornødne repræsentation.
Når henses til kompleksiteten i den foreslåede lovgivning og de vide sanktionsrammer, synes der at være et behov for, at sigtede/tiltalte får mulighed for at blive repræsenteret af en advokat som bisidder/forsvarer.
I betænkningen foreslås det, at forsvareren i enkelte ganske særligt alvorlige sager skal være en advokat eller anden jurist, også ved kredsretterne, f.eks. i en kompliceret drabssag. Det findes ikke at være i overensstemmelse med retten til et effektivt forsvar, at der således gøres begrænsning i adgangen til at kunne få beskikket en advokat ved sagernes behandling ved kredsretterne. Såfremt en sigtet/tiltalt ønsker beskikket en advokat, bør dette ønske kunne imødekommes, selv om det ikke drejer sig om en ganske særligt alvorlig sag.
Foreningens bestyrelse er udmærket klar over, at der for tiden kun er 11 advokatkontorer i Grønland, heraf hovedparten i Nuuk. Bestyrelsen er også klar over de specielle vejr- og afstandsmæssige problemer i Grønland, men hvis advokaterne generelt kunne give møde som forsvarere ved kredsretterne, er det opfattelsen hos advokater med indsigt i det grønlandske retsvæsen, at det ville blive mere attraktivt at slå sig ned som advokat i Grønland.
Med betænkningens forslag risikerer man at bremse en sådan udvikling.
Bestyrelsen har ingen bemærkninger til, at der indføres en ordning, hvor man antager advokater til at udføre beskikkede sager.
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på, at en beskikkelse betinget af rejseforbehold, jfr. betænkningen side 515 og udkastet til RPL § 323, stk. 2, kan føre til - hvis stramt administreret - at kun befolkningen i Nuuk og Qaqortoq (Julianehåb) har mulighed for at få beskikket en advokat som forsvarer, hvorimod resten af befolkningen - bortset fra sigtede i ganske særligt alvorlige sager - må lade sig nøje med alternative bisiddere.
Bestyrelsen har henset til de specielle grønlandske problemer ingen bemærkninger til, at en beskikket advokat kan antage "stedlig medhjælp" til at repræsentere sig ved mindre væsentlige forberedende retsmøder.
Betænkningens overvejelser om eventuel oprettelse af en stilling som offentlig landsforsvarer har nok særlig anknytning til videreførelse af den nugældende ordning, hvor de læge bisiddere udgør hovedbestanden af den sigtedes/tiltaltes forsvar. Bestyrelsen ser helst, at advokater i videre omfang overtager disse opgaver, men hvis en sådan stilling oprettes, må man have for øje, at forsvarergerningen i videst mulig omfang skal være uafhængig af anklagemyndighedens og domstolenes kontrol og indblanding.
På bestyrelsens vegne
Elsebeth Rasmussen
Sagsnr. 2004-730-1030. Høring om Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004.
/Default.aspx?ID=1052&newsid=4752&Action=1¤tPage=16&M=NewsV2&PID=5790