Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK

Espresso
  • Om landsforeningen
  • Presse
  • Høringssvar
  • Meddelelser
  • Links
  • Vejl. salærtakster pr. 01.01.2022
  • Afgørelser
  • GDPR
  • Medlemstilbud
  • CCBE Guide

Sagsnr. 2002-730-0594. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske arrestordre m.v.).

1. marts 2003

Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Østergade 16

22. januar 2003

Vedr.: Sagsnr. 2002-730-0594. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske arrestordre m.v.).
-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Justitsministeriet har med skrivelse af den 19 december 2002 anmodet om en udtalelse vedr. ovennævnte lovudkast.

Forslaget har været forelagt bestyrelsen, der allerede i forbindelse med høringen om "Terrorpakken" med brev af 21/11 2001 advarede mod svækkelse af retsgarantier i forbindelse med udlevering af danske statsborgere til retsforfølgning i udlandet.

Betænkelighederne er ikke blevet mindre i mellemtiden, særlig set i lyset af den udvidelse af medlemsskaren i EU, der må forventes inden for de kommende år.

Landsforeningen skal på ny pege på, at det tiltagende europæiske samarbejde ikke er ensbetydende med, at retsudviklingen i strafferet og -retspleje følges ad eller er på niveau med, hvad vi i Danmark vil anse som minimumskrav.

Det er meget betænkeligt, at de abstrakte strafferammer er sat så lavt som 1 år, og at man skal efterkomme en "europæisk arrestordre", hvis den konkrete straf er af mindst 4 måneders varighed.

Hertil kommer, at kravet om dobbelt strafbarhed foreslås opgivet for 32 nærmere opregnede forbrydelser, også sådanne som er ukendte i Danmark, f.eks. 1) deltagelse i en kriminel organisation, eller som ikke kan betegnes som grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. 28) voldtægt.

Særlig for så vidt angår § 10 b bemærker bestyrelsen, at denne er fakultativ. Det bør efter foreningens opfattelse være et ufravigeligt krav, at den pgl. efter endelig dom straks kan blive udleveret til straffuldbyrdelse her i landet, med mindre den pgl. udtrykkeligt samtykker i at afsone straffen i udlandet.

Med henvisning til udlevering til stater uden for den Europæiske Union (og resten af Skandinavien) er betænkelighederne ved at udlevere danske statsborgere til retsforfølgning naturligvis endnu større.

På bestyrelsens vegne
Elsebeth Rasmussen

Tilbage

Sagsnr. 2002-730-0594. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske arrestordre m.v.). /Default.aspx?ID=1052&newsid=4533&Action=1¤tPage=20&M=NewsV2&PID=5790

Kontakt os

Sekretariat:

Advokat Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. 

1463 København K

Tlf. 28 13 64 95

Pt@strafferetsadvokaten.dk

 

 

 

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?