Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK

  • Log ind
Espresso
  • Om landsforeningen
  • Presse
  • Høringssvar
  • Links
  • Vejl. salærtakster pr. 01.01.2021

Justitsministeriets sagsnr.: 2018-731-0041, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere)

12. februar 2019

Ved e-mail af 14. januar 2019 har Justitsministeriet sendt ovennævnte i høring.

 

Høringen har været drøftet i bestyrelsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).

 

LFFA skal ved nærværende udtrykke stor betænkelighed ved flere elementer i det fremsatte lovforslag.

 

I straffeloven § 236, stk. 3 foreslås således ordet ”nærliggende” fjernet. Dette indebærer i realiteten, at man sprogligt går fra at kræve konkret indicium for indgreb til at have generel adgang hertil. Det er LFFA’s opfattelse, at en sådan formulering kan lede til et udgangspunkt om indgreb fremfor, som nu, at der alene kan ske indgreb, hvor der er indikation for nødvendighed heraf.

 

I forslaget til ændring af § 236, stk. 7 foreslås en ”ikke straffeprocessuel” adgang for politiet til at skaffe adgang til dømte seksualforbryderes bolig og herunder breve, papirer og andre genstande. En sådan adgang forekommer for vidtgående. Når ses i bemærkningerne side 15, 2. afsnit, vil retsplejelovens regler om tvangsindgreb således skulle anvendes ved tilsynet, i tilfælde hvor den tilsynet rettes imod med rimelig grund mistænkes, hvilket ikke er tilfældet hvor sådan mistanke ikke foreligger. Dette indebærer i realiteten større retssikkerhed for den, der mistænkes, end for den, der ikke mistænkes. Det er LFFA’s opfattelse, at den derved foreslåede ændring, hverken er rimelig, hensigtsmæssig eller nødvendig.

 

I forslagets stk. 10 åbnes for adgang til videregivelse af oplysninger til private om udstedte forbud. Den foreslåede bestemmelse ses herefter at indeholde en meget upræcis regulering af i hvilket omfang den private, der har modtaget oplysninger efter bestemmelsen må anvende/behandle de herved modtagne oplysninger. Det er LFFA’s opfattelse, at en bestemmelse som den foreslåede ikke er nødvendig og især, at en sådan bestemmelse bevirker en betydelig risiko for uhensigtsmæssig spredning af oplysninger, som forhindrer/

vanskeliggør muligheden for den resocialisering af dømte, hvilket hensyn altid bør vægtes meget højt.

 

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

Tilbage

Justitsministeriets sagsnr.: 2018-731-0041, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) /Default.aspx?ID=1052&newsid=17313&Action=1¤tPage=1&M=NewsV2&PID=5790

Kontakt os

Sekretariat:

Advokat Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. 

1463 København K

Tlf. 28 13 64 95

Pt@strafferetsadvokaten.dk

 

 

 

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?