12. september 2017
Ved e-mail af 14. august 2017 har Justitsministeriet sendt ovennævnte lovforslag i høring.
Forslaget indebærer en udskillelse af indbrudstyveri til særskilt bestemmelse i straffelovens § 276a, således at indbrud i denne sammenhæng delvist er sammenfaldende med forståelsen af straffelovens § 264.
Lovforslaget er uklart vedrørende den påtænkte skærpelse.
Således anføres, at privat beboelse sidestilles med private og offentlige kontorer m.v., men ikke f.eks. ha-ver og udhuse. Herefter anføres, at indbrud i privat beboelse, mens der er beboere hjemme, skal medføre en forhøjelse af straffen med 1/3 – tilsigtes skærpelsen for hele anvendelsesområdet af § 276a, eller kun privat beboelse i snæver forstand?
I øvrigt har landsforeningen ikke bemærkninger til selve § 276a.
Herefter indeholder lovforslaget ændringer i hhv. retsplejelov og udlændingelov, som af uklare årsager ikke er kommet med i overskriften.
Retsplejelovens § 799 (om ransagning efter kendelse men uden underretning af den berørte) foreslås æn-dret, således at straffelovens § 276a omfattes af bestemmelsen.
Ændringen kaldes i forslaget en konsekvensændring.
Efter landsforeningens opfattelse er dette ikke bare misvisende, men direkte vildledende.
Retsplejelovens § 799 giver hjemmel til omtalte, hemmelige ransagning, når det drejer sig om de mest al-vorlige forbrydelser i straffeloven. Bestemmelserne er remset op, og den laveste strafferamme er 6 år stigende til livstid. Der er således tale om en nøje afvejning mellem indgrebets og forbrydelsens karakter.
Straffelovens § 276a får jf. § 285 en strafferamme på 1 år og 6 måneder. Vi taler om en forbrydelse i et helt andet luftlag, end de øvrige omfattet af § 799.
Der er således tale om en radikal udvidelse af strafferammen i nedadgående retning, som på ingen måde behandles i forslaget – i stedet bruger man betegnelsen konsekvensændring.
Landsforeningen er stærkt betænkelig ved lovforberedende arbejde af denne karakter, hvor lovgiver ikke oplyses behørigt om lovforslagets konsekvenser.
Ligeledes skal udtrykkes betænkelighed ved den påtænkte udvidelse af § 799, der står i klart misforhold til de øvrige bestemmelser omfattet af § 799. Et indgreb af den omhandlede karakter bør i sagens natur kun kunne rettes mod alvorlige forbrydelser, hvilket indbrudstyveri ikke er.
Udlændingelovens § 22, nr. 6, foreslås ændret til at omfatte § 276a (udvisning af udlændinge med mere end 9 års lovligt ophold eller 8 års ophold med tilladelse).
§ 22, nr. 6, har hidtil omfattet mere alvorlige forbrydelser og kun enkelte delikter (socialbedrageri, afgifts-bedrageri og hærværk) er i karakter og strafferamme sammenlignelig med indbrud.
Også her anvendes betegnelsen konsekvensændring direkte vildledende.
Der er tale om en udvidelse af bestemmelsen, hvorved indbrud nu kan medføre udvisning, hvilket ikke var tilfældet før. Udmåling af straffen sker fortsat efter straffelovens § 285.
Hvorpå ”konsekvensen” beror er en gåde.
Betænkelighederne anført ovenfor gør sig følgelig også gældende ved denne del af forslaget.
Det er i lovforslaget ikke belyst, om ændringen kan have konsekvenser i relation til menneskerettigheder eller internationale aftaler, selvom området for udvisning foreslås udvidet.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Justitsministeriets sagsnr. 2017-731-0078, Høring over udkast til lovforslag om af straffeloven (selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri)
/Default.aspx?ID=1052&newsid=17249&Action=1¤tPage=4&M=NewsV2&PID=5790