12. februar 2019
(Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om vold og skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse)
Ved e-mail af 16. januar 2019 har Justitsministeriet sendt ovenstående lovforslag i høring.
Høringen har været drøftet på et møde i bestyrelsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
LFFA har følgende bemærkninger:
Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om vold
Formålet med lovforslaget om indskrænkning af brugen af samfundstjeneste er beskrevet af Justitsministeriet som hensyntagen til borgernes generelle retsfølelse samt hensyntagen til offeret.
Ifølge bemærkningerne skal der kun helt undtagelsesvis i visse sager om simpel vold kunne idømmes betinget straf med vilkår om samfundstjeneste - i sager om vold i gentagelsestilfælde, i sager hvor offeret er særligt værgeløst, og i sager hvor offeret har lidt ikke ubetydelig skade. Desuden skal der i sager om grov vold kun i ekstraordinære tilfælde kunne idømmes betinget straf med vilkår om samfundstjeneste.
LFFA ser overordnet set meget positivt på reglerne om samfundstjeneste.
Samfundstjeneste er idømmelse af en arbejdsforpligtelse til at udføre et antal timers samfundsnyttigt arbejde i fritiden og uden løn inden for en nærmere fastsat længstetid. Der er efter LFFA’s opfattelse tale om en mærkbar straf - der netop er samfundsnyttig - og samtidig indskrænker den dømtes frihed i betydelig grad.
Landsforeningen deler ikke opfattelsen af, at samfundstjeneste som sanktion i disse sager krænker borgernes retsfølelse.
Endvidere finder LFFA, hvis beneficerede medlemmer i deres hverv ligeledes optræder som bistandsadvokater, at hensynet til offeret bedst tilgodeses ved at øge mulighederne for at få erstatning, hvilket der allerede er taget initiativ til gennem lovændring samt fremme af sagsbehandlingstiden i erstatningssager, således at offeret hurtigere modtager erstatning.
De gældende regler giver domstolene mulighed for at foretage en konkret vurdering i alle sager, også i voldssager, om der bør idømmes en betinget eller ubetinget straf. LFFA bakkede op om den ændring, der blev gennemført i 2015, hvor man netop bevægede sig væk fra anvendelse af samfundstjeneste på kun specifikke kriminalitetstyper.
Lovændringen i 2015 blev vedtaget på baggrund af straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014. LFFA henviste i sit høringssvar til betænkningen til dennes side 25, 3. afsnit (punkt 3.5.4) hvorefter der er et solidt erfaringsgrundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er en velegnet og passende straf i mange sager om simpel vold.
LFFA finder ikke at anvendelsesområdet for samfundstjeneste skal indskrænkes igen.
Justitsministeriet henviser til, at der i de senere år er eksempler på, at der er idømt betingede straffe med vilkår om samfundstjeneste, også ”i relativ høj grad” ved vold i gentagelsestilfælde eller hvor offeret har været særligt værgeløst eller forurettede har lidt betydelig skade.
Efter LFFA’s opfattelse giver Justitsministeriets bemærkning et forkert indtryk af retspraksis.
LFFA mener, at der i praksis i dag ved valg af sanktion klart lægges vægt på om der er tale om vold i gentagelsestilfælde, om offeret er særligt værgeløst eller har lidt betydelig skade, ligesom domstolene vurderer forstraffes grovhed og f.eks. hvor lang tid siden tidligere kriminalitet er begået, og hvordan den personlige udvikling har været siden da.
Det fremgår også af forarbejderne til 2015-loven, at udvidelsen af brugen af samfundstjeneste på straffelovens område i første række vedrører førstegangsovertrædelser og ikke organiseret eller banderelateret kriminalitet.
Efter straffelovens § 247, stk. 1 er der endvidere allerede i dag mulighed for forhøjelse af straffen med indtil det halve, hvis der tidligere er begået forsætlig vold.
Endeligt fremgår det af straffelovens §81, nr. 11, at det skal tale i skærpende retning, at hvis gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling.
I sager om grov vold efter straffelovens §245 er udgangspunktet allerede i dag, at der skal idømmes ubetinget fængselsstraf.
LFFA finder det meget væsentligt, at domstolene fortsat har mulighed for ved alle kriminalitetstyper at foretage en helt konkret og individuel vurdering af grovheden af kriminaliteten, og hvilken sanktion, der er mest hensigtsmæssig i den enkelte sag.
Det er væsentligt at domstolenes skøn ikke begrænses, da det er umuligt at forudse alle de variationer, der forekommer i praksis.
LFFA opfordrer til, at man ikke på ny indsnævrer området for samfundstjeneste, men i stedet undersøger effekten af ændringen i 2015 herunder undersøger omfanget af recidiv efter udført samfundstjeneste, eventuelt i kombination med særvilkår om deltagelse i behandlingsprogrammer, som f.eks. alkoholafvænning og ”anger management” under tilsyn af Kriminalforsorgen.
Skærpelse af straffen for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse
LFFA har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Justitsministeriets sag nr. 2018-731-0037, Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af straffeloven
/Default.aspx?ID=1052&newsid=17314&Action=1¤tPage=2&M=NewsV2&PID=5790