Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK

Espresso
  • Om landsforeningen
  • Presse
  • Høringssvar
  • Meddelelser
  • Links
  • Vejl. salærtakster pr. 01.01.2022
  • Afgørelser
  • GDPR
  • Medlemstilbud
  • CCBE Guide

Høring over udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)

12. oktober 2021

Justitsministeriet har ved mail sendt 15. september 2021 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvokaters (LFFA) eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv.

 

Lovforslaget har været drøftet i LFFA’s bestyrelse, som finder lovforslaget betænkeligt.

 

En indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder til at indgå nye relationer er ikke foreneligt med princippet om resocialisering og det strider mod ytringsfriheden samt retten til respekt for privat og familieliv, jf. EMRK art. 8.

 

En indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes muligheder for at skabe nye relationer under afsoning vil ikke bidrage positivt til en resocialisering, da det vil forringe kompetencerne til at indgå i sociale relationer og på sigt kompetencen til at indgå i samfundet efter endt afsoning.

 

Med lovforslaget lægges der op til, at det skal være statens ansvar, at unge personer ikke kan få kontakt til livstids- og forvaringsdømte. Det er LFFA’s opfattelse, at det må være op til den enkelte borger, hvem der søges kontakt til, og såfremt der er tale om mindreårige personer, som ønsker at tage kontakt til livstids- og forvaringsdømte, at det tilkommer forældrenes kompetence, om den mindreårige skal have lov til at kommunikere med livstids- og forvaringsdømte afsonere.

 

På den ene side er der et hensyn at tage til unge personer under 18 år, som ønsker at tage kontakt til livstids- og forvaringsdømte. På den anden side er der også et hensyn at tage til borgernes egen selvbestemmelsesret og ytringsfrihed, og de livstids- og forvaringsdømtes rettigheder til at have kontakt til omverdenen og skabe nye relationer under deres afsoning. Hertil kommer også et hensyn til kriminalforsorgens personale, som må formodes at komme under stort pres, såfremt livstids- og forvaringsdømte fratages rettigheden til at skabe nye relationer under afsoning.

 

Med venlig hilsen

 

Kristian Mølgaard

Tilbage

Høring over udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder) /Default.aspx?ID=1052&newsid=17370&Action=1&M=NewsV2&PID=5790

Kontakt os

Sekretariat:

Advokat Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. 

1463 København K

Tlf. 28 13 64 95

Pt@strafferetsadvokaten.dk

 

 

 

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?