25. oktober 2019
Ved e-mail sendt 26. september 2019 har Justitsministeriet sendt ovennævnte i høring.
Høringen har været drøftet i bestyrelsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
I den anledning skal LFFA bemærke, at det for så vidt angår tiltalte i straffesager og eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer bør tydeliggøres i lovteksten, at den, der søges udleveret fra eller til Danmark, har krav på at få beskikket forsvarer.
Af lovforslagets § 46 stk. 2 fremgår det, at retten kan behandle sager om udstedelse af en europæisk arrestordre efter stk. 1 uden afholdelse af retsmøde. LFFA finder, at forsvareren skal have mulighed for at komme med bemærkninger forinden retten træffer en afgørelse efter § 46 stk. 1.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Høring over udkast til forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark (Udleveringsloven)
/Default.aspx?ID=1052&newsid=17330&Action=1¤tPage=2&M=NewsV2&PID=5790