25. april 2017
Justitsministeriet har ved mail af 27. marts 2017 fremsendt ovenstående til høring hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Det fremsendte består af høringsbrev, høringsliste og lovforslag i udkast på 111 sider.
Lovforslagets § 1:
Landsforeningen bemærker, at straffelovens § 38 så sent som i 2014 blev tilføjet stk. 5 med betydelig indskrænkning i muligheden for prøveløsladelse for personer omfattet af målgruppen (personer omfattet af straffelovens § 81a). Virkningen af den seneste lovændring er således næppe afdækket på nuværende tidspunkt.
Landsforeningen skal udtrykke overordnet betænkelighed ved, at skærpelser overfor bestemte grupperinger reguleres i adgangen til prøveløsladelse.
I straffelovens § 81a (indført 2009 og skærpet sammen med ovenstående ændring af § 38 i 2014) er således indført en strafskærpelse på indtil det dobbelte af den forskyldte straf for en række i forvejen strengt straffede forbrydelser. En sådan strafskærpelse er imidlertid overladt til domstolenes konkrete bedømmelse af den forskyldte straf.
Hvis en person dømmes under citering af § 81a vil den pågældende per automatik få markant forringede vilkår for prøveløsladelse og dermed straffes udover den udtrykkeligt idømte straf. En sådan skærpelse på grund af forhold, der gjorde sig gældende allerede forud for domstidspunktet, bør af retssikkerhedsmæssige grunde forbeholdes domstolenes vurdering af den konkret forskyldte straf.
Målgruppen idømmes typisk ganske lange straffe, hvilket tilsiger hensyn til den domfældtes mulighed for at vurdere konsekvenserne af den straf, man netop er blevet idømt.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 38 og det eksisterende stk. 5 er efter landsforeningens opfattelse problematisk for den domfældte, der må opleve at blive straffet både ved dom og ved den senere (nægtede) prøveløsladelse for forhold, der var tilstede på domstidspunktet. Den subjektive opfattelse for de domfældte er en retstilstand på kant med princippet om ne bis in idem: først skærpes straffen ved dom (§ 81a) og så skærpes straffen på ny ved forringet mulighed for prøveløsladelse (§ 38, stk. 5 og nu også stk. 6.).
Landsforeningen er opmærksom på, at den foreslåede ændring af § 38 i realiteten kan ses som en lempelse af den eksisterende § 38, stk. 5.
Det bemærkes i øvrigt, at grænsen mellem § 38, stk. 5, og § 81a med den foreslåede ændring bliver uklart formuleret.
§ 38, stk. 5, udelukker prøveløsladelse for domfældte med tilknytning til grupper i konflikt under anvendelse af våben.
§ 81a hjemler skærpet straf for de samme personer under de samme forhold.
Den foreslåede tilføjelse af § 38, stk. 6, giver ”desuden” mulighed for prøveløsladelse for personer dømt efter § 81a, hvis de følger et program – altså de samme personer, der obligatorisk efter stk. 5 ikke har adgang til prøveløsladelse.
Burde den rette formulering ikke være ”dog”?
Vedrørende forslaget til straffelovens § 39 bemærkes:
Det er en grundlæggende forudsætning for prøveløsladelse, at Kriminalforsorgen kan fastsætte vilkår for og under prøveløsladelsen og dette er alment kendt.
Betænkelighederne som anført under § 38 gør sig således ikke fuldt ud gældende for forslaget til § 39 – det afgørende for den domfældte er typisk muligheden for prøveløsladelse.
Vedrørende forslaget til straffelovens § 41 bemærkes:
Livstidsdømte afsoner efter fast praksis ikke fuldt ud. De samme bemærkninger som er anført under forslaget til § 38 gør sig således gældende.
Vedrørende forslaget til straffelovens §§ 81a og 81b bemærkes:
Landsforeningen finder det overordentlig betænkeligt at indføje straffelovens § 192a i de foreslåede formuleringer af §§ 81a og 81b og derved tilføje en yderligere skærpelse til den i forvejen meget hårdt straffede og flere gange strafskærpede § 192a.
Dels fordi bestemmelsen § 192a i sig selv over tid har gennemgået flere voldsomme skærpelser og nu via den i § 81a flydende mulighed for straffordobling både medfører en skærpet straf og dernæst en fordobling af den skærpede straf – og således inden konsekvenserne af de allerede gennemførte betydelige skærpelser er kendt i praksis.
Og dels fordi § 192a er en bestemmelse, der kriminaliserer den blotte besiddelse af skydevåben. De øvrige delikter omfattet af § 81a straffes for en handling, hvor forsættet hænger tidsmæssigt og handlingsmæssigt sammen med indholdet i § 81a, hvorimod § 192a får en form for hypotetisk forsæt, da ingen adfærd (endnu) nødvendigvis er udøvet med våbnene.
Vedrørende forslaget til ny § 81b gælder begge ovenstående betænkeligheder så meget desto mere, ligesom det med de løbende ændringer af § 192a herunder tilføjelsen af stk. 3 (indsat så sent som i 2014) i forvejen medfører en meget væsentlig skærpelse af straffen for f.eks. vold, ulovlig tvang, afpresning med videre, i tilfælde hvor der i forbindelse med forholdet er benyttet skydevåben omfattet af §192a.
Lovforslagets § 2:
Landsforeningen bemærker, at den foreslåede ændring efter bemærkningerne har den konsekvens, at en gruppering, der ikke er voldelig og ikke er kendt for våbenanvendelse, kan blive mødt med et forbud mod ophold i klubhus eller lignende, hvis der vurderes at være en risiko for konflikt med en anden gruppering, der er kendt for våben.
Landsforeningen finder det betænkeligt at udstrække muligheden for forbud til at omfatte andre, end for volds- og våbenanvendelse kendte grupperinger.
Grundloven foreskriver foreningsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed. Uanset disse princippers måske andet udgangspunkt og tid, så bør der udvises betydelig forsigtighed med begrænsning af friheden for mennesker, der ikke selv har optrådt voldeligt, men kan tænkes at blive udsat for vold.
Den hidtidige formulering af § 1, stk. 3, havde til hensigt at definere begge parter i konflikten som voldelige, hvorved man kunne undlade en egentlig definition i lovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvor alene ordet ”grupper” er anvendt uden nærmere beskrivelse. Stk. 3 samlede således op, at man alene tilsigtede at omfatte voldelige grupper.
Med den foreslåede ændring glider definitionen ud af loven, da nu kun den ene gruppe behøver at være voldelig. Sat på spidsen kan den foreslåede formulering medføre, at et fredeligt trossamfund kan få lukket sit samlingssted, hvis de er forfulgt af en gruppe, der er kendt for våbenanvendelse.
Lovforslagets § 3:
Landsforeningen bemærker, at forslaget vil medføre betydelige indgreb overfor indsatte alene baseret på politiets skøn. Således udgør formuleringen ”…af politiet skønnes…” den eneste betingelse for anvendelse af de foreslåede regler.
Det findes betænkeligt, at der slet ikke tilstræbes en kvalitativ vurdering af politiets skøn, da dette ellers ikke kan prøves.
Dernæst bemærkes, at de berørte regelsæt vedrører indsatte (afsonere) – ikke arrestanter.
Det er problematisk at indføre begrænsninger for indsatte, hvis begrænsningen ikke vedrører ordens- eller sikkerhedsmæssige forhold i relation til afsoningsstedet.
De foreslåede ændringer har karakter af tiltag, der rettelig burde høre hjemme i retsplejeloven, da man sigter til relationen mellem afsoneren og forhold udenfor afsoningsstedet.
Indsatte bør som udgangspunkt nyde samme retlige beskyttelse som andre borgere i samfundet – naturligvis med den begrænsning, der i sagens natur følger af afsoningen.
Navnlig de foreslåede punkter 5 og 7 findes overordentligt betænkelige. Der er tale om indgreb i meddelelseshemmeligheden helt uden de grundlæggende betingelser, som skal være tilstede ved tilsvarende indgreb efter retsplejeloven.
Det er Landsforeningens opfattelse, at de i forslagets § 3 anførte ændringer har en ganske uacceptabel karakter og er i fundamental strid med både muligheden for afsoning med en vis værdighed og rets-sikkerhedsprincipper for indsatte.
Når endvidere henses til, at Kriminalforsorgens afgørelser i vidt omfang undtages aktindsigt, indebærer den foreslåede bestemmelse en reel og meget væsentlig begrænsningsmulighed i forhold til privatliv alene baseret på et skøn – foretaget af politiet – uden reel mulighed for effektiv prøvelse/ domstolsprøvelse.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Høring over udkast til forslag til ændring af straffelov, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
/Default.aspx?ID=1052&newsid=17227&Action=1¤tPage=4&M=NewsV2&PID=5790