Høring over betænkning 1575 fra Erhvervsministeriet

Ansvarsudvalget (udvalg om skærpet ansvarsvurdering af ledelse af finansielle virksomheder) har den 27. januar 2021 afleveret sin betænkning til erhvervsministeren.

Ansvarsudvalget har haft til formål at undersøge, hvordan man kan styrke det strafferetlige grundlag, så der i højere grad kan føres straffesager om ledelsessvigt i den finansielle sektor. Derudover har udvalget også skulle undersøge den erstatningsretlige ansvarsnorm og muligheden for, at der ikke udbetales fratrædelsesgodtgørelse i særlige situationer.

Betænkningen har været sendt i høring til bl.a. Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA) med frist den 10. marts 2021.

Høringen har været drøftet i bestyrelsen for LFFA, der har bemærkninger til den del af betænkningen, der vedrører det strafferetlige ansvar.

Udvalgets overvejelser om skærpede strafferetlige ansvarsnormer findes i betænkningens kapitel 6 (side 79ff). Udvalgets udkast til lovforslag ses i betænkningens kapitel 12 (side 194ff). På side 196f er beskrevet følgende forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed:

” 16. § 373, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

 

»Stk. 6. Gør et medlem af en finansiel virksomheds, en finansiel holdingvirksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

 

Stk. 7. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

 

Stk. 8. Finansielle virksomheder og personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder sparevirksomheder og personer knyttet til en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.«”

LFFA bemærker, at det er vanskeligt gennemskueligt, hvorledes de foreslåede bestemmelser vil kunne tænkes anvendt i praksis. Der er tale om bestemmelser med et ikke særligt klart indhold og tilmed mulighed for fængselsstraf indtil 2 år.

Sammensætningen af udvalget er oplistet i betænkningens side 12. Henset til, at Ansvarsudvalget bl.a. har haft til formål at undersøge, hvordan man kan styrke det strafferetlige grundlag, havde det været relevant, hvis en advokat med indsigt i strafferetlige forhold havde deltaget i udvalgets arbejde med betænkningen.

Et centralt spørgsmål er, om det overhovedet er fornødent med nye initiativer inden for det strafferetlige område, idet den finansielle lovgivning på en lang række områder er skærpet siden finanskrisen. Dertil kommer, at myndighederne – herunder finanstilsynet, politiet og anklagemyndighed – er bedre forberedte på at kunne undersøge mulige strafbare forhold, hvis en ny finanskrise eller lignende skulle komme.

I betænkningens side 14 er anført:

”Ansvarsudvalget har således fundet, at den finansielle regulering, som ledelsesmedlemmers adfærd bedømmes på grundlag af, allerede er styrket væsentligt sammenlignet med retsgrundlaget forud for og under finanskrisen. Ligeledes er strafniveauet for overtrædelser af den finansielle lovgivning generelt blevet markant skærpet.”

Ved indførsel af ny lovgivning er det naturligt at se på lovgivning i udlandet, hvilket imidlertid ikke er muligt her. Det forhold, at det ikke er muligt at kigge på lovgivning fra andre lande, betyder selvsagt, at der skal foretages endnu grundigere overvejelser forud for vedtagelse af eventuelle ændringer af lovgivningen i Danmark.

Betænkningen indeholder ikke et selvstændigt kapitel vedrørende fremmed ret jf. betænkningens side 12:

”Udvalget har søgt at indhente oplysninger for at belyse retstilstanden i Norge, Sverige, Island, England og Tyskland og har til dette formål udarbejdet fire spørgeskemaer. Spørgeskemaerne blev udsendt til kontakter i de pågældende landes justitsministerier (for så vidt angår England Bank of England). Udvalget udsendte spørgeskemaerne i begyndelsen af juli 2020 med svarfrist den 1. september 2020.

Udvalget har besluttet, at udvalgets betænkning ikke skal indeholde et selvstændigt kapitel vedrørende fremmed ret. Denne beslutning er truffet på baggrund af de modtagne besvarelser fra de adspurgte lande, som i deres besvarelser har givet udtryk for, at der ikke har været foretaget særlige evalueringer eller ændringer i regelgrundlaget på baggrund af den finansielle krise i 2008. Udvalget har ligeledes fundet, at ingen af de modtagne svar indikerer, at de adspurgte lande har regler på området, der kan anses for at være relevante at indføre i dansk ret.”

Afslutningsvist skal LFFA opfordre til, at der forud for evt. indførsel af nye regler af strafferetlig karakter gøres meget grundige overvejelser og herunder foretages en præcis anskueliggørelse af rækkevidden af pågældende nye regler.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard